Den 9 og 10 juli holder vi springkursus med Britt Werner. Britt er en dygtig spring og islænderrytter og har mange års undervisnings erfaring bag sig.
Vi afholder kurset for at hjælpe de ryttere der har interesse for spring enten som afvekslende træning eller med henblik på Alrid. Der bliver både undervist i teori og på springbane. Kurset er for alle på alle niveauer og der bliver taget hensyn til dette.
9 juli: Teoridel hvor Britt forklarer om teorien bag og der bliver svaret på spørgsmål. Selvfølgelig vil der være kaffe og kage J Dette sker på Guldsmedegården, Guldsmedevej 2 A, 3080 Tikøb i ridehusets rytterstue kl. 15 til ca. 17
10 juli: Undervisning, her skal vi prøve teorien af og få gode råd med på vejen. Der bliver små hold hvor man rider 2 ad gangen i ca. 1 time, herefter holder man en lille pause og så får man lov at ride igen. Dette foregår også på Guldsmedegården fra kl. 10. Du skal selv sørge for madpakke.
Det er Hildingur der afholder kurset, men ryttere fra andre klubber skal være velkomne.
Prisen for hele kurset er 550 kr. pr. deltager
Tilmelding og spørgsmål skal ske til Karen pr mail Karen@innovaters.dk senest d. 4 juli.
Ved tilmelding skal du skrive hvor højt du vil springe.