Om Hildingur       Bestyrelsen         Kontakt os          Links           Sponsorer           Kalender

        

                                                                                                      

Forside
Arrangementer
Firmakeppni
Høststævne
Junior
Galleri
Bidbank

 

                            Hildingur - Islandshesteklubben i Helsingør

Grundlovsdag 1991 blev Islandshesteklubben Hildingur stiftet. Interessen for de dejlige
små temperamentsfulde heste var blevet så stort i vores område, så der var god
grobund for at stifte en klub. Initiativtagere blev Elsebeth Lemche og Ingrid Bromander.
 De indkaldte til stiftende generalforsamling hos Elsebeth på Smedebakken i Gurre, hvor
den stiftende generalforsamling blev afholdt d. 5. juni 1991. Vedtægter og bestyrelse
blev vedtaget og klubben var stiftet.

Formand blev Ingrid Bromander og kasserer Elsebeth Lemche. Ingrid var formand i 7 år
 og Elsebeth kasserer i 8 år.

 

Da klubben var stiftet steg islandshesteaktiviteterne kraftigt. Vi arrangerede vores første
Høststævne allerede samme år. Det blev afholdt på Hagenbjergs græsbane og havde
22 deltagere. Fastelavn udklædt til hest, orienteringsridt og organiserede skovture i vores
dejlige skove var også blandt aktiviteterne. Det meget velrenommerede Kong Valdemars
 ridt  havde sit udspring i Hildingur, inden der blev stiftet en klub specielt for dette arrangement. Klubbens medlemmer har stillet op
ved Toldkammeret i Helsingør med heste ved juletid for at udbrede viden om vores dejlige heste og der blev givet trækture til
ridelystne børn. Opvisninger har også været på programmet. Bl.a en opvisning på Nygård Ridecenter og en anden ved Helsingør Hovedbibliotek.

 

Hildingur har også været meget aktive i forbindelse med større arrangementer. Sekretariatet til Sjællandsstævnet har i flere år
bestået af Hildingurmedlemmer. Ved Danmarksmesterskaberne og De Nordiske mesterskaber i 1998 på Hedeland var det atter Hildingurfolket der gjorde det kæmpestore arbejde i sekretariatet.

 

I de sidste år er det største og mest væsentlige arrangement klubben afholder, det årlige Høststævne og Firmakeppni. Høststævnet er blevet afholdt siden 1991  og det første Firmakeppni løb af stablen i 2003.

 

Ved en ekstraordinær generalforsamling i efteråret 2007, blev det vedtaget at Hildingur indgår i samarbejdet med at få lavet en storklub i Nordsjælland. Der går et stykke tid før storklubben er en realitet, men samarbejdet er allerede i fuld gang. De 4 samarbejdene klubber Skjoni, Jarpur, Dyrdilmyri og Hildingur er øjeblikket ved at stable det Nordsjællandske Junior-Ungdomsstævne på benene. Det løber af stablen i den 1. weekend i april.