Indlæser Begivenheder

Del nyhed

Kursus med Clara Gorbin

Hildingur afholder et kursus for dig der primært nyder en god tur ud i skoven… Og samtidig gerne vil arbejde med hestens gangarter.

Så vil du have gode fif til at arbejde med din hest i skoven? Få en ren tølt, afslappet trav eller rumlig galop?

Clara Gorbin træner ungheste og underviser med fokus på harmonisk udvikling af både hest og rytter.

Clara lægger stor vægt på hestevelfærd, korrekt opbygning og hvor målet er, at få en glad og holdbar ridehest, hvad enten man ønsker fantastiske skovture eller god banetræning med henblik på stævner.
Du kan deltage med din egen hest og få undervisning, råd og vejledning i 25-30 min for 400 kr.(kun én rytter ad gangen, begrænset antal pladser)
Eller du kan deltage for 175 kr., hvor der vil være mulighed for at lytte med og se vejledningen 1:1.

Alt tilmelding er bindende og gælder ved betaling. Du er velkommen til at sælge din plads, hvis du bliver forhindret.
Den sidste time vil der være mulighed for samtale og individuelle spørgsmål til Clara – i forhold til hvordan hun kan anbefale at du/I arbejder med kvaliteten i gangarterne på jeres ture ud i det grønne. Hildingur giver kaffe, the og kage.

Der er god plads til trailer parkering og der er almindelig bane + lille ovalbane.

Dato søndag den 20. september
Tidspunkt kl. 10.00-13.00
Sted: Jægergården, Ørnholmvej 7A, Snekkersten(indkørsel til Ørnholmvej via Gurrevej)
Oprettes ved minimum 4 ryttere og 10 deltagere u/hest – eller ved minimum 16 deltagere og så vil Clara vise arbejdet på to af gårdens heste.
tilmeldingsfrist den 1. september

Tilmelding til Line Albech
23238022
Betaling mobilpay

Flere nyheder

Træningsstævne lydighed

Vi inviterer til en hyggelig træningsdag med fokus på lydighed og dressur!Alle er velkomne – både øvede og let øvede ryttere  Vi rider klasserne AL2, AL3 og AL4 (Max 2 lydighedsklasse pr. ekvipage).Programmerne er lavet, så alle med lidt øvelse kan være med! se begivenheden her

Kursus med Clara Gorbin

Hildingur afholder et kursus for dig der primært nyder en god tur ud i skoven… Og samtidig gerne vil arbejde med hestens gangarter. Så vil du have gode fif til at arbejde med din hest i skoven? Få en ren tølt, afslappet trav eller rumlig galop? Clara Gorbin træner ungheste og underviser med fokus på harmonisk udvikling af både hest og rytter. se begivenheden her